Slaegt

Edel af Flandern (født i 1066 - ca. april 1115) var dronning af Danmark (ca. 1080-1086) og hertuginde af Apulien, Italien (1092-1115 - de sidste fire år som regent). Hun kendes på andre sprog også som Adele eller Adela. I ca. 1080 blev Edel gift med Knud den Hellige af Danmark for at danne en dansk–flamsk alliance mod Vilhelm Erobreren, som havde indtaget England i 1066. Sammen fik parret tre børn, sønnen Karl og tvilling-døtrene Cæcilia og Ingegerd. - Karl Danske (den gode) (f. 1083 eller 1085, myrdet i 1127), greve af Flandern, døde ugift og barnløs - Cæcilia af Danmark (f. 1085 eller 1086, død efter 1131), gift med Erik jarl af Västergötland og senere jarl af Falster - Ingegerd af Danmark (f. 1085 eller 1086), ane til Folkung slægten og gift med Folke den tykke Efter mordet på Knud den Hellige i 1086, flygtede Edel tilbage til hjemlandet og forældrenes hof med sin søn og efterlod døtrene hos Knuds halvbror Erik Ejegod og svigerinde Bodil Thrugotsdatter. De tog dem formodentlig med til Sverige hvor de senere blev gift.